De ser ret fornøjede ud – og det de også (som regel).Først og fremmest fordi man bliver i godt humør af at synge, det er mentalt sundt.

 

Men også fordi Helsingekoret STEMMERET -er et kor af glade sangere

Hvad synger koret?

Swing – pop/rock – danske sange, nye og gamle – nordiske sange

ja, og så kan vi også finde på at synge et lille Johan Sebastian Bach nummer, af de lettere.

Skal jeg kunne læse noder?

Hvis du kan, så er det godt, hvis du ikke kan, så er det også godt. Du lærer at finde rundt på nodearket.

Hvilke krav er der til min stemme?

Nogle af korets sangere rammer bare tonen, hver gang.

Andre af dem kan ikke helt holde tonen, hvis de skal synge solo, men sammen med andre går det fint. Hvis du ikke har en tone i livet, kan det blive for svært.

Er der noget specielt ved Stemmeret?

Ethvert kor har sin egen personlighed. Hos Stemmeret øver vi 3- og 4-stemmige satser, men vi holder også meget af at synge lige ud af landevejen, sammen, fra sangbogen. Så 2-3 fællessange i løbet af aftenen og – det sidste kvarter hver aften er kun fællessang, sangerne vælger selv.

Hvor og hvornår?

Nordstjerneskolen i Helsinge (den nye skole ved svømmehallen). Store musiklokale.

Sangaften hver tirsdag fra  aug.  kl.18.45 – 21.00  (du kan nå hjem til nyhederne kl. 21.30).

Hvad gør jeg, hvis jeg vil være med?

Enten møder du op en tirsdag og finder ud af, om du kan lide lugten i bageriet eller ringer til Finn Suenson på

24 27 28 35 og spørger ham ud.

Kan jeg se mere om koret?

Gå ind på Facebook Helsingekoret Stemmeret. Der kan du tage temperaturen på koret.

 

Helsingekoret STEMMERETen del af Foreningen

Musik og Kor i Tisvilde

 

Korleder Finn Suenson